Eliminaatiodieetti koiralle ja kissalle - Kattava opas - Muotitassu

Eliminationsdiæt til hund og kat - Omfattende guide

Tid til at læse 13 min

Hvad er eliminationsdiæt, og hvornår er den nødvendig?

Eliminationsdiæt er en midlertidig, nøje afgrænset fodringsprøve, der bruges til at afgøre, om en kæledyrs (hund eller kat) symptomer skyldes en fødevareallergi[1]. I praksis fodres kæledyret i eliminationsdiæten kun med én ny madvare i flere uger, således at alle tidligere fødevarer og godbidder udelades. Hvis kæledyrets hud- eller tarmproblemer forbedres under forsøget og vender tilbage, når den gamle mad genindføres, kan man konkludere, at symptomerne skyldtes fødevaren[2][3]. Den eneste pålidelige måde at fastslå fødevareallergi på er netop eliminationsdiæten, hvorefter der foretages en kontrolleret eksponering med den oprindelige mad[4].

Eliminationsdiæt anbefales, når man for eksempel mistænker fødevareallergi som årsag til gentagne hud- eller tarmproblemer. Før diæten påbegyndes, er det dog vigtigt at behandle andre mulige lidelser, såsom øre- eller hudinfektioner, da kostændringen ikke helbreder infektioner forårsaget af bakterier eller gær[5][6]. Ligeledes skal udendørs parasitter (såsom lopper) og miljøallergener være under kontrol, så de ikke forstyrrer resultaterne af kostforsøget. Dyrlægen kan vurdere kæledyrets situation og vejlede i gennemførelsen af diæten, da eliminationsdiæt kræver engagement og omhu fra ejerens side.

Bemærk: Eliminationsdiæt passer ikke til alle situationer. Den forsøges undgået hos voksende hvalpe, drægtige eller meget svage individer, da en ensidig kost kan forårsage ernæringsmangler hos disse[7]. Om nødvendigt kan en dyrlæge skræddersy en eliminerende kost til det voksende kæledyr, men som regel forsøges allergitestning at blive planlagt uden for vækst- eller drægtighedsperioden.

Allergier og atopi hos kæledyr – forekomst og baggrund

Kæledyrsallergier kan groft opdeles i miljøbetingede atopitendenser (f.eks. pollen, husstøvmider, skimmelsvampe) og fødevareallergier. Hos hunde er atopi (dvs. atopisk dermatitis) klart mere almindeligt – det anslås, at omkring 10–15 % af hunde lider af atopi forårsaget af miljøallergener[8]. Fødevareallergier er sjældnere: litteraturgennemgange har vist, at kun omkring 1–2 % af hunde og under 1 % af katte, der besøger dyrlægen, har egentlig fødevareallergi[9]. På den anden side, blandt de kæledyr, der har kroniske hudsymptomer (kløe, udslæt osv.), viser en ret stor andel sig at reagere på fødevarer: i forskellige studier var så mange som 9–40 % af hunde og 12–21 % af katte med langvarig kløe fødevareallergiske[9]. Dette betyder, at fødevarer spiller en rolle i sygdommen hos mange kæledyr med hudproblemer, selvom fuldstændigt fødevarebetingede allergier er ret sjældne i hele populationen.

Hvorfor opstår allergier? Allergi er immunsystemets overreaktion på et stof, som normalt burde være harmløst. Arvelig disposition spiller en stor rolle – visse racer, såsom labrador retrievere, schæfere, franske bulldogs og westie-terriere, har en høj forekomst af både atopisk hudsygdom og fødevareoverfølsomhed[10]. Miljøfaktorer, svækkelse af hudens beskyttende barriere og gentagen eksponering for allergener (såsom visse pollen eller generelt proteiner i kosten) kan udløse symptomer. Katte kan også udvikle atopi og fødevareallergier, selvom der er mindre forskningsdata om mekanismerne bag katteatopi[11]. Det er vigtigt at forstå, at allergier er kroniske lidelser – de heler ikke af sig selv, men symptomer kan kontrolleres ved at undgå allergifremkaldende stoffer og om nødvendigt med medicin. Ved behandling af fødevareallergi undgås de fødevarer, der fremkalder symptomer, og det første skridt er at fastslå med en eliminationsdiæt, hvilket stof der er tale om.

Labrador retriever lider af atopisk dermatitis og kløe

Symptomer på madallergi og de mest almindelige allergener

Symptomer: Det mest typiske symptom på madallergi hos kæledyr er intens kløe og tilhørende hudsymptomer. Hos hunde forårsager madallergi ofte en lignende kløende hudlidelse som atopisk dermatitis: hunden kan klø og slikke sig selv, især poter, ører, snude, mave og bagparti, og huden udvikler rødme, knopper, hårtab eller betændelse[12]. Gentagne yderørebetændelser er et almindeligt tegn på kronisk allergi hos hunde (både mad- og miljøbetinget)[13]. Hos katte viser madrelateret kløe sig ofte som kradsen i hoved- og halsområdet samt generel hudirritation; de kan også slikke deres pels i overdreven grad, hvilket fører til hårbrud eller skaldede pletter[14]. Både hos katte og hunde kan allergiske hudsymptomer nogle gange manifestere sig som forskellige hudreaktioner, såsom nældefeber, hævelse (angioødem) eller hot spot-udslæt, men disse er sjældnere ved madallergi[15].

Mange kæledyr med madallergi oplever også symptomer fra fordøjelseskanalen ud over hudproblemer. De mest almindelige er kronisk eller lejlighedsvis diarré, bløde afføringer, øget afføringsbehov (over ~3 gange dagligt), luft i maven samt nogle gange opkastning[16]. Hos nogle kæledyr kan de eneste symptomer være relateret til tarmen – for eksempel kan en kat ofte kaste op, eller en hund kan have vedvarende fordøjelsesproblemer uden væsentlige hudsymptomer. Derfor er det vigtigt at tage alle symptomer i betragtning: ren kløe eller ren diarré udelukker ikke madallergi. Allergier kan også forværre hinandens virkninger; for eksempel har omkring 30 % af kæledyr med madallergi samtidig atopisk dermatitis[17], hvilket kan gøre symptomerne mere intense og varierede.

De mest almindelige allergener: Kæledyr kan i princippet blive allergiske over for enhver form for protein i maden. Hos hunde er de typiske fødevareallergener ifølge undersøgelser oksekød, mejeriprodukter, kylling, hvede og lam, og i nogen grad også soja, majs, æg, svinekød, fisk og ris[18][19]. Hyppigheden forklares delvist med, at disse ingredienser har været meget almindelige råvarer i hundefoder[20]. Hos katte fremhæves oksekød, fisk og kylling som årsager til fødevareallergier[18]. Også hvede, majs, mejeriprodukter og lam hører til de rapporterede allergener hos katte, om end sjældnere[21]. Ifølge finske dyrlæger er de mest almindelige årsager til fødevareallergi netop de meget brugte proteiner: “oksekød, mejeriprodukter, kylling, lam, fisk, æg, majs, hvede og soja”[22]. Det er værd at bemærke, at allergi over for korn er klart sjældnere hos kæledyr end allergi over for animalske proteiner[23]. Glutenintolerance over for korn er mulig hos hunde (hos visse racer som hvedeterrier), men hos langt de fleste med fødevareallergi er synderen en animalsk ingrediens.

Allergi udvikler sig som regel over for fødevarer, som kæledyret har spist i lang tid – immunsystemet har brug for tid til at blive sensibiliseret. Derfor kan også et ungt dyr have allergi over for kendte fødevarer, og allergien viser sig ikke nødvendigvis straks efter introduktionen af ny mad[24]. Typisk begynder fødevareallergier i ung voksen alder (omkring 1–4 år), men både meget unge hvalpe (<6 mdr.) og ældre kæledyr kan også udvikle fødevareallergi for første gang[24]. I modsætning til atopisk dermatitis er der ingen kønspræference ved fødevareallergier[25]. Hos visse racer (f.eks. schæferhund, labrador, westie) forekommer fødevareallergi hyppigere end gennemsnittet[10], men allergi kan forekomme hos alle racer.

Gennemførelse af eliminationsdiæten i praksis

Målet med eliminationsdiæten er at finde en kost til kæledyret, som ikke forårsager allergiske reaktioner, og at bekræfte diagnosen fødevareallergi med en eksponeringsprøve. Nedenfor er en trinvis proces anbefalet af dyrlæger til at gennemføre eliminationsdiæten for hund eller kat[26][27]. Planen bør udarbejdes i samarbejde med en dyrlæge, så kæledyret får alle nødvendige næringsstoffer også under forsøget. Husk, at det er yderst vigtigt at være meget omhyggelig under diæten: selv en lille mængde af en forbudt fødevare kan ødelægge forsøgets resultater[28].

Valg af diæt: I en elimineringsdiæt overføres kæledyret til at spise kun én ny fødevare, som det aldrig har spist før. Der er tre muligheder: (1) Specialfoder med kun én ny type dyreprotein (og ét kulhydrat)[29], (2) specialfoder, hvor proteinerne er nedbrudt ved hydrolyse til så små dele, at kroppen ikke genkender dem som allergener[30], eller (3) hjemmelavet diæt med ét nyt kød og én ny plante- eller kornkilde[31][7].

Dyrlæger kan anbefale for eksempel hypoallergeniske færdigfoder fra dyreklinikker (såsom Royal Canin Anallergenic/Hypoallergenic, Hill’s z/d)[30] eller enkeltprotein-fødevarer med begrænset ingrediensliste (såsom hjort-kartoffel-baserede diæter)[32]. Mange ejere ønsker dog at bruge naturlige fødevarer, hvor et godt alternativ er hjemmelavet mad eller et højkvalitets monoprotein fuldfoder fra en ny proteinkilde. Det vigtigste er, at den valgte diæt er helt ny for kæledyret (allergener, som kæledyret allerede er sensibiliseret overfor, må ikke være til stede)[7] og helst et fuldfoder, hvor dyret også på lang sigt får alle nødvendige næringsstoffer[29].

Som eksempel på naturlige og nemme eliminationsdiæt-madvalg kan nævnes de Mr.Bones Dry BARF -fuldfoder, der findes i Muotitassun sortiment, hvor hver kun indeholder én animalsk proteinkilde og en klart afgrænset sammensætning. Disse lufttørrede fødevarer fås i flere smagsvarianter såsom: vildtgevær, kalkun, muflon, okse, kylling samt Iberico-svin (vildsvin) – alle opskrifter indeholder 90 % kød og 0 % korn eller kunstige tilsætningsstoffer. Monoprotein og begrænset indhold gør det lettere at kontrollere allergener. Bemærk: Sørg altid for via produktbeskrivelsen, at der ikke er tilsat nogen råvarer, som kæledyret tidligere har spist (f.eks. kan nogle vildtbaserede fødevarer indeholde små mængder okseprodukter som vom for at forbedre smagen[35]). Om nødvendigt kan du bekræfte dette hos os.

Når den passende diætmad er valgt, fortsæt som følger:

Overgang til ny mad: Skift kæledyrets mad gradvist til den valgte eliminationsdiæt, helst inden for få dage[36]. En pludselig ændring i kosten kan i sig selv forårsage fordøjelsesproblemer, så en gradvis overgang hjælper med at undgå unødvendige symptomer. Når kæledyret er helt på den nye mad, noteres eliminationsdiættens startdag. (Hvis kæledyret har haft medicinbehandlinger for hud- eller ørebetændelse, regnes diættets officielle startdag først, når huden er behandlet og medicineringen afsluttet[6].)
Diætfase – streng eliminationsperiode på 8–12 uger: Fodr kæledyret udelukkende med den valgte eliminationsdiætmad i mindst 8 uger (i nogle tilfælde 10–12 uger, hvis symptomet kun er kløe i huden)[37][26]. Intet andet må gives som føde i denne periode. Vær opmærksom på hele familiens og omgivelsernes adfærd: kæledyret må ikke i smug spise for eksempel en anden hunds mad, madrester på gulvet eller godbidder givet af mennesker. Sæt godbidder, tyggeben, snacks og kosttilskud på pause – om nødvendigt kan du belønne kæledyret med små mængder af dets diætmad som godbid[38]. Man skal også være forsigtig med for eksempel indtagelige mediciner eller vitaminer, der indeholder smagsstof som kyllingelever osv.[28]. Kæledyret må kun drikke vand (ikke mælk eller nogen tilsatte smagsstoffer)[39]. Ideen med den strenge diæt er, at kæledyrets krop renses for tidligere allergener, og eventuelle allergisymptomer kan falde til ro. Det anbefales at føre en symptomdagbog under diæten – noter ugentligt kæledyrets hudtilstand, kløens intensitet, ørernes tilstand, afføringens kvalitet osv., så du kan se, om der sker fremskridt. Ofte begynder kløen i huden at aftage efter 4–6 uger, og efter cirka 8 uger har størstedelen af madallergiske reageret positivt på diæten[9]. Hvis symptomet kun var mavebesvær, kan bedringen ske hurtigere (2–3 uger)[40]. Afslut ikke diæten for tidligt, selvom symptomerne aftager – det er vigtigt at gennemføre forsøget i mindst den anbefalede periode for at sikre et pålideligt resultat.
Eksponeringsfase – vend tilbage til den oprindelige mad: Når eliminationsdietten har varet længe nok, og kæledyrets symptomer tydeligt er forbedret, er det tid til at teste for allergi. Dyrlæger anbefaler at foretage en re-eksponering: genindfør kæledyrets oprindelige kost (dvs. den mad/godbidder, som kæledyret spiste før dietten) normalt i fodringen[41]. Overvåg derefter, om symptomerne vender tilbage. Hos et allergisk kæledyr genopstår symptomerne typisk inden for få dage efter eksponeringsstart, men i nogle tilfælde kan det tage op til 1–2 uger, før kløe eller andre symptomer forværres igen[42]. Noter, hvad og hvornår kæledyret fik under eksponeringsfasen, og om der opstod symptomer. Hvis der ikke sker nogen ændring i løbet af et par uger, forårsagede den oprindelige mad sandsynligvis ikke symptomer, og diætprøven er derfor negativ (dvs. der findes ikke madallergi med den testede kost).
Vurdering af resultater: Hvis kæledyrets symptomer kommer tilbage under eksponeringen, bekræfter det, at der var tale om en fødevareallergi eller -overfølsomhed[42][43]. I så fald går man tilbage til eliminationsdietens mad og venter igen på, at symptomerne aftager (det kan tage fra et par uger til en måned)[44]. Hvis symptomerne derimod ikke kom tilbage under eksponeringen, reagerede kæledyret ikke allergisk på den oprindelige mad. I så fald bør man overveje andre årsager: mange hudproblemer skyldes for eksempel atopisk dermatitis eller en anden fødevare, som ikke blev testet. Hvis dyret havde lige så mange symptomer under dieten som før, er fødevareallergi usandsynligt – det anbefales at konsultere en dyrlæge om yderligere undersøgelser eller en anden type eliminationsdiæt med en anden mad[45][46].
Identifikation af allergen: Med de ovenfor beskrevne trin kan man finde ud af, om kæledyret har fødevareallergi eller ej. Hvis allergien bekræftes, er det næste spørgsmål hvilket stof kæledyret er allergisk overfor. Nogle ejere finder det ikke nødvendigt at fastslå præcist, hvilken ingrediens der er skyld i det, men fodrer i stedet deres kæledyr fremover kun med den diæt, der tydeligt passer (hvis det er fuldfoder, kan dette gøres sikkert over en længere periode[47]). Det er dog ofte nyttigt at identificere allergenet for at få mere variation i kosten. Fastlæggelsen sker i praksis ved fødevareprøver: man vender tilbage til den sikre mad som basis under eliminationsdiæten og tilføjer én testet råvare ad gangen i cirka to uger[48][49]. For eksempel starter man med proteiner – man giver kæledyret for eksempel kylling sammen med eliminationsmaden i to uger og observerer, om der opstår symptomer. Hvis ikke, er kylling sandsynligvis ikke årsagen til allergien; så prøver man næste ingrediens. Hvis der opstår symptomer, er det sandsynlige allergen fundet, og testen afbrydes straks, hvorefter man vender tilbage til den sikre mad for at vente på symptomlindring, inden næste ingrediens prøves. På denne måde kan man gradvist kortlægge, hvilke kød-, korn- og andre ingredienser kæledyret tåler, og hvilke der forårsager allergi. Resultatet hjælper med at sammensætte en permanent kost til kæledyret enten af kommercielle hypoallergene fødevarer eller hjemmelavet mad med passende opskrifter[50][51].

En shiba med atopisk lidelse ligger i sin kurv

Tips til at få eliminationsdiæten til at lykkes

Planlæg på forhånd og vær konsekvent. Det kan kræve indsats at finde den rette eliminationsdiætmad. Tal med dyrlægen om mulighederne, og vælg en mad, som du kan skaffe i tilstrækkelige mængder til hele diætperioden. Når diæten starter, skal du holde dig strengt til reglerne – selv en enkelt "snig-snak" kan give allergiske hunde symptomer i flere uger, hvilket underminerer forsøgets pålidelighed. Fortæl alle familiemedlemmer om diætens vigtighed, så ingen fodrer kæledyret hemmeligt med andet.
Før en symptomdagbog. Noter ugentligt kæledyrets tilstand (hudens tilstand, graden af kløe, hårtab, ørernes renhed, afføringens kvalitet, opkastninger osv.). På den måde kan du objektivt vurdere, om eliminationsdiæten hjælper. Mange kæledyr har brug for 6–8 uger for at komme sig over allergisymptomer[27], så vær tålmodig – hurtige resultater ses ikke altid. Dagbogen er også nyttig for dyrlægen, når I gennemgår resultaterne.
Behandl ledsagende problemer. Hvis kæledyret har kløende udslæt, sekundære bakterie- eller svampeinfektioner eller for eksempel ørebetændelse, har det sandsynligvis brug for medicin til behandling af disse i starten af diæten. Allergisk hud heler hurtigere, når infektioner behandles uanset årsagen. I starten af eliminationsdiæten ordinerer dyrlægen ofte kløestillende medicin eller shampoo, så kæledyrets tilstand forbedres – disse kan som regel stoppes i slutningen af diæten, når man ser, om kosten alene hjælper[52]. Ligeledes er det godt at holde loppe- og ormebehandlinger opdaterede.
Vælg godbidder og tyggeben korrekt. Under diæten undgås alt spiseligt, der ikke hører til kosten[28]. Tilbyd hunden tyggelegetøj i nylon eller gummi i stedet for ægte knogler. Hvis du ønsker at give godbidder, kan du som regel bruge diætfoderet i sig selv: mange dyr kan lide piller eller lufttørrede kødstrimler som godbid, når de gives fra hånden. Også 100% tørret kød af samme protein (uden tilsætningsstoffer) kan anvendes – for eksempel, hvis diæten kun består af rådyr, kan du som belønning give små stykker tørret rådyrkød for at holde linjen. Mr.Bones godbidder har gode alternativer med samme protein, så du kan sammensætte et mindre restriktivt sæt: Dry BARF mad, godbidder og snacks. Bed om hjælp hos os om nødvendigt.
Følg kæledyrets vægt og generelle tilstand. En eliminationsdiæt kan forårsage ændringer i kæledyrets vægt, især hvis kosten ændres helt. Vej kæledyret regelmæssigt og vurder, om dets ideelle vægt er bevaret – juster fodermængden efter behov i samråd med dyrlægen. Sørg også for, at diætfoderet er fuldfoder (indeholder de nødvendige næringsstoffer i korrekt forhold). For eksempel er det vigtigt at tilføje de nødvendige vitaminer og sporstoffer i hjemmelavede og rå kostplaner efter en ekspertudarbejdet opskrift, så en langvarig eliminationsdiæt ikke fører til mangler[31]. Kvalitetsfuldt færdiglavet fuldfoder (såsom dyrlægers hypoallergene foder eller kvalitetsmonoprotein tørret BARF) er afbalanceret og sikkert også som en kur over flere måneder.

Afslutningsvis

Undersøgelse af allergi- og atopiproblemer kræver tålmodighed, men med en vellykket eliminationsdiæt kan der opnås betydelig lindring i kæledyrets liv. Hvis eliminationsdiæten bekræfter fødevareallergi, er det fremover vigtigt at undgå identificerede allergener i kæledyrets kost. Heldigvis findes der i dag mange muligheder for også allergiske kæledyr: der findes hypoallergene specialfoder, naturlige fødevarer baseret på nye proteiner samt forskellige proteinkilder (også mere sjældne, såsom vildt, insekter, hesteprotein m.m.), som kan sammensættes til en sikker kost. Tal med dyrlægen om dit kæledyrs ernæring på lang sigt – målet er, at hunden eller katten forbliver symptomfri trods allergien og får en alsidig ernæring. Og selvom dit eget kæledyr ikke er allergisk over for mad, så husk at variation i fodringen er godt: det reducerer risikoen for at blive sensibiliseret over for et enkelt protein og gør det også lettere at gennemføre eventuelle fremtidige eliminationsdiæter, hvis kæledyret er vant til at spise flere forskellige proteiner. Med allergiers stigende udbredelse er det vigtigt at tage kæledyrets symptomer alvorligt og søge hjælp – på den måde kan man sammen med kæledyret finde ud af, hvilken vej der fører til en sundere, kløefri hverdag.

Kilder:

Kaarinan Dyreklinik: Hjemmeplejeinstruktion eliminationsdiæt – hund og kat[1][54][7][32][45]

FirstVet: Hundens eliminationsdiæt og dens gennemførelse[29][40][41][44][48]

Merck Veterinary Manual: Kutan madallergi hos dyr[9][18][10]

Clinical & Translational Allergy (2018): Atopisk dermatitis hos katte og hunde[8]

Evidensia Dyreklinikker: Hundens madallergi[22]

Muotitassu (Mr.Bones Dry BARF produktbeskrivelser)[33][34]

Muotitassu (Mr.Bones 100% dådyr godbid)[53]

[1] [5] [6] [7] [27] [32] [36] [37] [45] [46] [49] [50] [51] [54] Hjemmeplejeinstruktioner for eliminationsdiæt – hund og kat - Kaarina Dyreklinik A/S